En ung klient, som har skrevet sin første bog. Om sin livsrejse. Rejsen har, på trods af den unge alder, ikke været nem.
Hun tilhører “den fortabte generation”. Årgang af unge, som bliver mødt med en masse krav i samfundet og skolen, mens de mangler reele positive forbilleder og nærværende forældre. Unge, som vokser mere eller mindre overladt til sig selv, til social pres i klassen, fjernsynet og sociale medier, uden tydelig støtte og tilstedeværelse fra forældrenes side. Unge, som har en hel anden frekvens og interesser i forhold til resten af familien og ikke rigtig passer ind. Føler sig ikke mødt og forstået. Outsider- agtigt.
En svær opvækst i en udadtil velfungerende familie, i en ganske almindelig, lille by. Alting ser fint ud. Men samtidig er der noget, som aldrig rigtig har fungeret. Uden at man kan pege fingre på noget specifikt. En form for diffus svigt.
Det giver ridser i selvværdet. Udfordringer i at sætte tydelige grænser overfor andre. For hvem har ikke lyst til at blive mødt og accepteret blandt jævnaldrende og andre voksne, hvis man ikke møder opbakning i ens familie? Selvom man ufrivilligt kan ende med at blive offer for andres grænseoverskridende adfærd.
Og hvordan finder man selvtillid nok til at gå igennem livet, møde andre unge, finde en kæreste? Ikke nemt som introvært. Eller endnu værre, finde et forlag som vil udgive ens værk? Hvordan tackler man et nej?
Faktisk ret enkelt. Man kan sammenligne det med dating. Er vi et godt match eller ej? Hvis de siger nej til mig, betyder det, at jeg ikke er god nok? Definierer de, hvor meget jeg er værd?
Nej – det betyder bare, at I ikke er det rigtige match. Mere er der ikke i det. Så du bliver bare ved at lede videre. Indtil du føler, der er et match. Punktum.
Og så skal du ikke stræbe efter at være perfekt. Det er der ikke noget, der hedder. Vi er alle sammen perfekte i vores ikke-perfektion – og omvendt. Det giver krydderi til livet. Vi er præcis, som vi skal være. Vi skal ikke lave om på os selv for at passe ind i andres skabeloner, rigide rammer og samfundets forventninger.
Hun er nået langt på det år, jeg har haft hende i klinikken. Har forladt en uddannelse, som ikke nærede hendes sjæl og startet på en ny, hvor hun kan udvikle sin medfødte kreativitet. Skiftet udseende. Tøjstil. Farvevalg. Da jeg mødte hende, i starten, gik hun kun rundt i sort tøj. Gemte sig nærmest i krogene. Forsøgte at være usynlig. Livslyst var slukket. Manglede klar retning. I dag ser jeg en strålende ung pige foran mig. I lysere tøj og flotte store øreringe. Hun fortæller håbefuld om sine samtaler med forlagene.
Og så kan jeg ikke lade være med at fortælle hende, hvad jeg ser i hendes energifelt. Med et lille smil. I dag er der fuld power på energien omkring hende. 3-4 af hendes åndelige guider er i rummet sammen med os og arbejder på hende under sessionen. En ret heftig energi. Hun sidder i stolen med lukkede øjne og får pludselig en fornemmelse af, at være midt i en tornado. Energien hvirvler rundt omkring hende og det kan mærkes fysisk. Vi er ved at åbne op for mere kreativitet, mere inspiration, mere højfrekvent energi, som hun kan formidle igennem sine værker. Jeg kan oplyse, at det ikke bliver den sidste bog. Der ligger flere i støbeskeen, oppe i energien. Venter på at blive skrevet igennem hende. Med hjælp og inspiration fra guiderne. Hun er ikke alene. Langtfra.
Der bliver hvirvlet i energien. Den fortabte generation har brug for et stærtk talerør.
Det bliver en spændende rejse.