Hvilken bringer mig til Jytte fra Marketing. Du ved, hende der desværre er gået for i dag.
For jer, der ikke har hørt om Jytte, kan jeg oplyse, at hun er en fiktiv person i en af Morten Münsters bøger, der hedder: “Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag – Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden”.
Og Jytte fra det virkelige liv har det vist ikke så nemt. Der er vist en smule udfordringer i kommunikationen…. Den kan i det hele taget være ret svær, man hvordan kommunikerer man oven i købet med en helt speciel og lidt sårbar målgruppe som fx gravide?
Det dykkede vi ned i flere sessions men en af mine klienter, som udover en kronisk sygdom også slås med morens uheldige oplevelser under graviditeten. Disse viser sig at have bidraget til udvikling af denne sygdom senere i livet. Alting hænger jo sammen.
Mens hun ligger på briksen, fortæller hun om moderens chok i samtalen med den jordmoder, der skulle tage sig af hende under graviditeten. Jordmoderen var vist en saglig dame, og det der med kommunikationen var nok ikke et fag hun havde interesseret sig for meget for i skolen. Så en dag siger hun til klientens mor, ud af det blå og uden at der er tegn på komplikationer: “Nu må du altså ikke blive bange, hvis du får et dødfødt barn. Det kan jo godt ske.”
BUM !
Hvis den stakkels gravide kvinde ikke var bekymret nok over sit barns udvikling, så fik hun bestemt grund til at panikke. Og det gjorde hun vist. Det blev graviditeten og barnets udvikling ikke bedre af.
På det tidspunkt i vores session, begynder jeg at få grineflip over det tragikomiske i denne situation. Det er simpelt hen så langt ude med denne jordemor og hendes kommunikationsevner, at det er svært at tro på. Helt grotesk.
Jeg får billeder for mit indre øje fra en You Tube video jeg så for nogle år siden. Videons titel var “How Not to Land a Plane”. Den var en parodi af de mange instruktionsvideoer med “How to….” , som florerer på nettet. Den viser en katastrofal landing hvor piloten rammer landingsbanen med for meget fart, så flyet glider på banen og ender i flammer. Et skoleeksempel på en rutine situation som ender galt.
Jeg bryder ud i latter og fortæller klienten om den video. Som illustrerer vist meget billedligt, hvad jordmoderen gjorde. Hun fanger pointen og begynder at grine sammen med mig. Vi får begge to grineflip. Kan ikke stoppe. Jeg får ondt i maven af grin på min stol, og hun ryster af grin på briksen. Alt imens energien kører og traumet bliver healet.
Vi bliver enige, at hende jordemoren vist må være Jytte fra Marketing, som er smuttet fra kontoret og gået for i dag for at nå sin vagt som ufaglært jordemoder. Lige et par timer efter kontorarbejde en gang imellem. Kvinden var jo nødt til at tjene lidt ekstra penge i de der krisetider…
Vi har haft flere sessions for at heale denne historie. Som ligger dybt i min klient. Energien letter for hver gang. Oplevelsen og frygten forsvinder stille og roligt. Hendes blodsukker værdier bliver tilsvarende bedre og mere stabile. Nu er de indenfor de rammer, som lægerne betrægter som normale. Det var de bestemt ikke i starten. Jordmoderen dukker stadig op en gang imellem og spøger lidt. Vi kalder hende Jytte fra Marketing. Og vi griner og joker om Jytte og hendes lille jordemoder tjans efter kl. 16. Det letter og heler og udglatter oplevelsen. Om lidt er hun gledet helt ude af min klients bevidsthed og der er intet spor af traumet tilbage.
Derfor, husk at være en smilende Buddha. Husk, at du i mange situationer har et valg. Du kan grine eller græde, eller begge dele på een gang. Også når livet er svært. Livet skal ikke tages så alvorligt. Vi kommer alle sammen fra det store energihav, er her på Jorden på en midlertidig gennemrejse, og kommer tilbage til det store energihav når rejsen er overstået.
Så lad os rejse med glæde og latter. Det gør hele oplevelsen nemmere.