Det startede med beskeder fra en veninde, i formiddags. Ikke kun en enkel besked. Men en hel serie. I en meget foruroligende tone. Hun spurgte frygtsomt, om vi kunne tale sammen, for hun havde det så dårligt psykisk ovenpå de seneste meldinger om Grønland og udviklingen i verdenssituationen generelt.
I første øjeblik vidste jeg slet ikke hvad hun hentydede til, da jeg ikke følger slavisk med nyhederne – mildt sagt. Tværtimod. Jeg vælger meget nøje de kilder, jeg overhovedet ønsker at modtage information fra og frasorterer det meste af MSM. Så jeg ringede hende op og spurgte lakonisk, som jeg plejer: OK, hvad er det, du helt specifikt er bange for? For jeg kunne slet ikke komme i tanke om noget som helst foruroligende.
Hun fortalte om nyhederne i medierne og hendes bange anelser om hele situationen, med lidt rystende og usikker stemme. Men jeg kunne endnu ikke se at der var noget som helst at være bange for, så jeg insisterede på en afklaring af, hvad frygten HELT SPECIFIKT gik ud på. Jo – det var straks sværere at sætte ord på. Udover bange anelser over, hvad verdensmagter kunne finde på at gøre og hvordan Danmark kunne blive påvirket. Men i min verden var det stadig en diffus størrelse. Så jeg slå op i nyhederne på MSM og kunne stadig ikke se noget at være bekymret over, udover en masse gule “Breaking News” på skærmen, som næsten inviterede til et mindre panikanfald. Oh well…
Temaet så ud til at fortsætte med dagens klienter i klinikken:
– frygt for døden / overlevelse
– frygt for at der kunne ske noget til ens nærmeste (sygdom / ulykke / død)
– frygt for andre mennesker og deres (muligvis voldsomme) reaktioner
– frygt for at miste ejendom, penge, ejendele – økonomisk katastrofe
– frygt for omverden / verdenssituationen
– frygt for ikke at kunne slå til / være god nok
Og hvem kender ikke den følelse, hvor frygten overtager een og ikke vil slippe sit greb – uanset hvor meget man prøver at efterrationalisere situationen? Tænker sig frem til løsninger, møder frygten med kærlighed, rummer frygten, bearbejder frygten mentalt, eller hvilken som helst anden taktik vi bruger, når vi forsøger at fjerne eller leve nogenlunde med denne ubehagelige følelse i kroppen.
I det hele taget har jeg over de sidste par år bemærket en stigende tendens til frygt, angst, panik og afmagt hos rigtig mange, og tendensen ser ikke ud til at stoppe. Frygt er desværre begyndt at florere i vores samfund. Men sådan behøver det ikke at være, hvis vi forstår frygtens natur.
For frygt er snu. Smart og udspekuleret. Den vil gerne overtage dig og bruge dine kræfter. Din livsenergi. Jo, det er netop det, den nærer sig af – din livsenergi. Det skal du huske. Men for at få fat i din livsenergi, er den nødt til at fortælle dig en meget overbevisende historie, som aktiverer din reptilhjerne til at gå i en overdreven fight-flight-freeze reaktion. Samtidig bliver din neocortex (mest udviklede og rationelle del af hjernen) sat ud af spil. Så du ikke længere kan tænke klart. Ligesom et rådyr, der står helt lammet foran en bil en mørk nat på landevejen og venter på, at bilen rammer. Og det gør det sgu.
Det er vigtigt at huske, at frygten dybest set er irrationel. Selv om den ser ud til at fortælle en sammenhængende historie. Men der er ikke så meget sammenhæng i det. Det føles bare sådan. Det er slør for hjernen. De meste af det, vi frygter, kommer alligevel aldrig til at ske. Jeg har mødt en masse mennesker, som er gået igennem livet i en handlingslammet, frygtbaseret tilstand ift. noget, som i sidste ende aldrig kom til at ske for dem. Livet har ikke budt dem på en katastrofe – men de har ikke nydt deres livsrejse. Hvilket er synd for dem.
Bare tænk på: med al den kraft, vi giver til frygtsomme tanker, hvor meget livskraft mister vi hver dag? Og hvordan kunne vi have brugt denne livskraft mere konstruktivt til at skabe noget nyt og godt i vores liv?
Når vi begynder at tro på historien, som frygten præsenter for os, mister vi forbindelse med vores gudommelige lys, som beskytter os og guider os i den optimale og mest tryge retning. Vi ryger ned i lavere vibrationer. I den tilstand er det sværere at manifestere noget positivt. Vores skaberkraft bliver svækket. Når vi ikke opretholder en høj, stærk vibration, bliver vi nemme ofre for æteriske angreb, som tilføjer mere frygt til vores psyke.
Det meste af vores frygt tilhører egentlig ikke os. Stammer sjældent fra vores egne erfaringer. Den er typisk nedarvet og overtaget fra slægen og det kollektive felt. Tusindvis af år af kollektiv frygt programmering. Det gør det så svært at slippe, da det nærmest er bygget ind i os på celleplan.
Derfor er det altid en god ide at være så specifik som muligt, når vi møder frygten: Hvad er det, vi forestiller os der vil / kan ske? Hvornår? Hvordan? Hvorfor?
Frygten vil forsøge at svare med et tilsyneladende sammenhængende frygtscenarie. Fra spirituelle perspektiv er dette dog et tema, som omhandler 7. chakra: hvor stærk er vores forbindelse med det gudommelige, som kan skabe en ny tidslinje for os? En version af livet, hvor vi kan gå igennem svære og farlige situationer uden at tage skade?
I denne tid er det bydende nødvendigt at arbejde med frygten og afdække den, lag for lag. Pille hele konstruktionen ned. Bum! Genvinde sin livskraft og bruge det til konstruktive formål. Skabe en dyb, stærk og urokkelig forbindelse til ens gudommelige skabekraft, for at kunne manifestere en anderledes fremtid. For at kunne flyve let som en luftbalon. Blive urokkelig. Blive ustoppelig.
Det, for mig, er sand empowerment. Det er det, vi er kommet til at mestre her på Jorden.