“Jeg forstår det ærlig talt ikke” sagde min klient i dag. “Jeg gennemgår alle disse svære indre processer, renser, arbejder med mig selv, følger med i energistigningen i verdenen. Mens min mand er fuldstændig uvidende om noget som helst. Han mærker overhovedet ikke, at der sker noget energetisk omkring os. Han aner ikke, hvad jeg taler om, hvis jeg forsøger at forklare de ting, jeg mærker. Faktisk er det ikke rigtig noget, vi taler om, for han kan slet ikke forholde sig til sådan noget. Han er lykkelig uvidende. Så det eneste jeg kan snakke med ham om er “Skat, har du lyst til lys eller mørk chokolade?”
Jeg måtte give hende ret. For det har jeg også bemærket over de seneste par år. Det er som om vores verden efterhånden er opdelt i 2 lejre.
Den ene består af mennesker som har fuld fart på selvudvikling, afvikling af traumer, opstigningsprocessen, skyggearbejde, osv. De knokler, knokler, knokler med sig selv, og føler, at det energetiske pres stiger måned for måned. Især i 2024, efter overgangen til Vandbærerens alder, og sardeles i oktober-november-december, kan de mærke, at presset er steget og det føles efterånden, som om ens liv foregår i en kæmpe trykkoger, hvor nogen konstant skruer op for pres og temperatur. Hvor gamle skavanker genopblusser, velkendte tunge personlige temaer kører igen og igen i ring, gamle ubalancer bliver meget synlige. Slægtens karma kan ikke længere ignoreres, for den skriger een i ørerne. Egne karmiske temaer presser sig på med sådan en intensitet, at man næsten ikke kan overskue at være tilstede i sit eget liv. I kraft af den skarpe frekvensstigning i verden vælter alt det gamle, mørke, dysfunktionelle og uforløste ud til overfladen for at blive set, hørt, helet og forløst. Sådan føles det i hvert fald.
Hvis du hører til denne lejr, har du nok i de seneste måneder oplevet udfordringer på det fysiske plan, sygdomme og skavanker (ofte en repetition af noget fra før), følelsen af intensitet i dit liv, misforståelser med familien, venner og bekendte, sorg, depressioner, vrede, irritabilitet, utålmodighed, dårlig søvn, følelsen af ikke at være i synkronicitet med dine omgivelser og lign. Listen er lang. Livet føles ikke nemt eller specielt rart mens denne proces står på. Nogle gange føles det som om ens indre og ydre verden er ved at falde fra hinanden. Nogle gang har man mere en fornemmelse af, at man er ved at eksplodere pga. energipres. Det er sandelig udvikling på steroider.
Og så er der den anden lejr. Mennesker som virker til at være lykkelig uvidende om energistigning i verden, indre processer og hele den kæmpe globale transformation vi befinder os midt i. De lever deres liv som de altid haft gjort og bekymrer sig om de samme ting, som alting har optaget dem: hvor skal vi fejre jul, hvad skal vi finde på at købe til julegaver, hvor skal vi rejse til sommer, hvad skal vi se i fjernsynet i aften. De passer deres arbejde og hobbier, som de plejer, spiser som de plejer, går igennem deres dagligdag som de plejer og ser de samme venner og bekendte som de plejer. Der er intet, der tyder på, at deres verden falder fra hinanden eller at de gennemgår en kæmpe indre krise og transformation. Tværtimod. Livet er behageligt, forudsigeligt og hyggeligt. Alting er i fineste orden. Den ydre verden er det samme som den altid har været. Intet nyt under solen.
Hvis du hører med til den første lejr, har du sikkert opdaget, at kløften mellem dig og din familie og venner i lejr nr. 2 bliver mere og mere mærkbar. Hvis du forsøger at forklare, at du ofte føler som om du er ved at drukne i den intensitet, du for tiden mærker i dit liv, vil de kigge uforstående på dig. Muligvis vil de sige, at du nok bare er lidt stresset og du skal tage det mere stille og roligt, holde mere fri og i værste fald, finde en psykolog at tale med. Men du ved inderst inde, at det ikke handler om det. At disse velmenende råd ikke holder stik i lys af denne kraftige indre pres. Du har sikkert også opdaget, at I har færre emner at tale om, udover de helt gængse banaliteter.
Du føler dig måske alene i din process. Fordi dine omgivelser i lejr nr. 2 slet ikke kan spejle dig eller støtte dig i det. For de gennemgår det slet ikke selv og har ingen referenceramme for hvad du oplever.
Og så sidder du måske tilbage med en dårlig smag i munden og tænker: hvorfor kan mit liv ikke spoles tilbage til den gang hvor alting var nemt, hvor dagligdagen kørte som smurt, hvor alting var hyggeligt og forudsigeligt… ligesom hos disse mennesker omkring mig?
Men det ved du godt, ikke er muligt.
For once you start to see, you cannot unsee.
Du skal ikke fortvivle. Du er ikke alene. Der er mange andre, som gennemgår samme vækstproces derude. Efterhånden som verden gennemgår The Great Awakening, vil antallet af mennesker, som vågner op ligesom dig, vokse endnu mere. Jeg møder en del klienter, som beretter om lignende udfordringer i min klinik. Hver uge. Som jer skrev over de sidste 3-4 år, den Gamle Jord og den Nye Jord er nu definitivt ved at blive frekvensmæssigt adskilt fra hinanden – og det bliver meget mærkbart i 2025. Vores vibration vil afgøre, hvilken udgave af Jorden, vi hver især kommer til at opleve og leve i.
Så det er bare om at klø på… og gør arbejdet mens vi kan.
Yes.
Do the Work.
Vibrationen kommer til at stabilisere sig med tiden. Til sidst bliver vi sluppet løs ud af trykkogeren. Men husk, at vi stadig er i gang med afvikle og forløse tusindvis af karmiske og intergenerationelle traumer, hændelser, oplevelser, overbevisninger og energilag. Det er ikke en nem opgave.
Ingen lovede dig, at det ville blive nemt. Du valgte at komme her fordi din sjæl var klar til denne opgave. De svære processer, du p.t. gennemgår, baner vejen for en anderledes fremtid og renser energien i vores kollektive felt.
Det i sig selv er en kæmpe tillidserklæring. Verden har brug for flere lysarbejder helte. Du er en af dem.