Sidste nat var intet mindre end magisk. Uventet magisk.
Vi sad 4 mennesker ved bålet. På stranden. Lige ved vandet. I mørke. Fik kakao. Lidt kiks og nødder. Kiggede på flammerne. Kom i introspektiv stemning. Sendte taknemmelighed til Moder Jord for alt, hun giver os. Pakkede os lidt mere ind i overtøj og tæpper. Kiggede igen på flammerne.
Natten var fugtig. Utrolig stille. Overraskende nok ret mild i forhold til årstiden. Ikke en vind der rørte på sig. På trods af, at vi sad et sted som plejer at være meget vindomsust. Ingen lyde, udover blid skvulpen af bølger og meget stille ambience musik i baggrunden. Næsten ingen mennesker kom forbi i mørket, da klokken var mange og stranden ikke velbesøgt. Vi havde den til os selv. Kiggede lidt mere på ilden, som belyste de store sten omkring os. Det var magisk.
Snakken gik på de overnaturlige. Til vores tur til Island forrige sommer, hvor al vores elektronik udstyr blev blokeret hver gang vi fandt en portal til andre dimensioner og jeg kanaliserede telepatiske samtaler med væsener fra den anden side af portalen. Sophiah sad dengang ved siden af mig med flere enheder i hånden, som skulle optage mine ord mens der var kontakt. Men ak. Det samme skete igen og igen og igen, på flere lokationer, uanset hvor ihærdigt vi forsøgte at optage og hvor velforberedte vi var på det. Hver gang hun tændte for optagelsen mens “kanalen” var åben og aktiv, blev alt indhold på hendes mobil og diktafon entet blokeret, uforklarligt slettet eller ødelagt og ugenkendeligt. Vi fik ingen optagelser med os fra Island, på trods af en del forsøg. Vi fik dog en del “samtaler”, som hun nogenlunde kunne huske, men som åbenbart ikke skulle tages med hjem og publiceres. Der var nok en mening med det.
Det var en af de mest syrede oplevelser på Islands turen. At opleve den interdimensionelle teknologi, som var i stand til blokere for al vores elektronik i bilen mens “de” var tilstede. Det mindede mig lidt om bøger om Bermuda trekanten, jeg læste i min ungdom, hvor piloterne, inden deres fly forsvandt på mystisk vis, typisk indrapporterede til kontroltårnet at deres elektronik udstyr blev kraftig forstyrret af en form for elektromagnetisk felt, som var pludselig tilstede. Det var en underlig oplevelse at sidde i bilen, eller på en fredelig bakke på Island, midt i sildende regnvejr og pludselig mærke et kraftigt elektromagnetisk tilstedeværelse omkring os. Som kom ud af ingenting. Ud af det blå. I det øjeblike vidste jeg, at der var “kontakt” og at døren til “deres” dimension var åben, og vi kunne “tale sammen” for en stund. Men samtidig blev al vores udstyr totalt nedlagt, i samme tidsperiode. Når “de” var væk, forsvandt det stærke elektromagnetiske signal, og så var der fred og ro, Sophiahs mobil og diktafon kunne igen optage normalt, til vores store ærgrælse … og fårene omkring os virkede ret upåvirkede og ligeglade.
Jeg lærte efterhånden at genkende dette felt og kunne mærke, når det var til stede. Sagde typisk til Sophiah: OK, nu er de her, så lige om lidt er vores udstyr igen ubrugeligt.” Og jo, desværre. Det blev det også, hver gang. Så et eller andet sted var jeg også lidt glad for, at vi to ikke endte med at blive suget ind i en eller anden ukendt interdimensionel ormhul og forsvinde i en anden galaxe sammen med alle de forsvundne piloter og fly fra Bermuda trekanten… or God knows where…. Jeg tror ikke, fårene vil have sladret om hændelsen. Folk ville ikke engang have fundet vores tasker og mobiler… or whatever.
Men syret, det var det jo.
Og det er jo det sværeste at forstå. At der findes sådanne teknologier, som ikke er af denne dimension. Som ikke kan ses og opleves med de 5 sanser. Men kan mærkes i kraft af deres virkning. Hvis ikke jeg havde oplevet det live på Island (som er jo fyldt med interdimensionelle åbninger og derfor det perfekte sted at overvære disse fenomæner), vil jeg ikke helt have troet på det selv. Men efter en del forsøg med gloende får i regnvejr (pinligt, pinligt…) samt inde i bilen og diverse steder ude i naturen i tørvejr, måtte vi kapitulere. Jo. Den teknologi findes. Og er enorm effektiv. Jeg lærte at genkende “signalet” i denne forstyrrende kraft.
Vigtig træning.
For dette er ikke den eneste blokerende og forstyrrende teknologi, vi bliver udsat for. Der findes flere på de usynlige planer. Frekvensteknologi. Og netop fordi de ikke kan mærkes med vores 3D sanser, ved vi ikke, at de er tilstede og påvirker vores sanser, blokerer for vores hjerne og forstyrrer vores helbred.
Senere på aftenen, efter snakken om Island, blev jeg spurgt om jeg viille tune ind på nogle bestemte områder på Jorden og aflæse energien i, hvad der foregik derovre. Lave remote viewing og kanalisere informationer til gruppen. Selv om det var sent og jeg plejer ikke at lave den slags om natten, så skete det alligevel. Jeg var i “remote viewing mode” i halvanden time. Hentede informationer fra områder, som potentielt er forbundet med foruroligende hændelser vi oplever i disse måneder på det kollektive plan. Fik vist avancerede teknologier, de fleste ikke kan forestille sig findes. Men som allerede er udvikliet og i brug. Fik vist et specifikt område i Nordatlanten, med frekvensteknologi, som påvirker Skandinavien og dele af Storbritannien. Meget overraskende… og dog ikke helt i lyset af de seneste par års hændelser. Gruppen spurgte, hvordan vi som enkelte mennesker kunne beskytte os mod denne teknologi. Jeg fik vist og forklaret processen, som involverer pinealen, lys og vores fri vilje.
Mere om det senere.
Vigtigst af alt, fik jeg opmuntrende informationer om, at vores civilisation bliver “passet på” oppefra. De store kosmiske krafter holder øje med os. De er klar over, hvad der sker på Jorden og styrer processen uden direkte indblanding. Budskabet var klart. De vil tillade os at opleve det mørke og det onde i denne tid indtil vi som civilisation og individer lærer at skelne melllem det vi vil og ikke vil finde os i. Mellem det gode og det onde. Lys og mørke. De positive og det negative. Denne gang vil kosmiske krafter ikke tillade global ødelæggelse, i modsætning til forrige cyklusser på Jorden, ligesom i Atlantis tiden. De vil kun tillade mørket at hærske her indtil vi har lært at skelne mellem positivitet og negativitet. Når vi har lært denne lektie og sagt klart “nej tak” til mørket, har vi bestået vores eksamen. Så får vi lov til at stige op til næste udviklingstrin i vibrationen og opleve en bedre verden.
Jeg gik ud af kanaliseringen. Vi kiggede stille på flammerne. Det var sent. Meget sent. Klokken var 2.30. Aldrig har jeg kanaliseret så sent om natten, men informationen jeg fik hjem var det hele værd. Gav stof til eftertanke. Vi fik overleveret en frigørelsesproces, både individuelt og kollektivt. Der kommer en tid, hvor denne proces kan få stor betydning for mange. Vi skal nok brede den ud når tiden kommer.
Det bliver en rigtig Love Evolution 2025.