I går fik jeg en trist besked fra en bekendt. Hans mor, som ikke var ret gammel, fik pludselig hjertestop ud af det blå og døde med det samme. Hun var ellers en rask dame og i fin form. Det hele skete så pludseligt, at ingen kunne forstå, hvordan dette overhovedet var muligt.
Min bekendt bad om hjælp og vejledning. Om nogle ord, eller noget…. som jeg kunne fremtrylle, som kunne dulme hans smerte. Som skinnede tydelig igennem i de få korte linjer.
Hvad kan man reelt gøre eller sige for at hjælpe og trøste en person, som har mistet en af sine nære, uden at være forberedt på det? Ikke en nem opgave.
Det er ikke fordi jeg ikke har haft berøring med døden før. Jeg har igennem mit healer arbejde i en årrække faciliteret forberedelser til den overgang, som vi kalder død, hos en del ældre klienter. Hjulpet dem til at rydde op i sit liv, så de kan komme videre på en let og forløst måde, når deres tid kommer. Som jeg plejer at sige,: det er nemmest at gå over, hvis vi er velforberedt på overgangen, og har givet slip på den gamle følelsesmæssige bagage, vi har samlet i løbet af vores liv.
Believe me – you want travel light when you reach that shore.
Mange gange måtte jeg hjælpe forvirrede afdøde, som har kilet sig fast i Jordplanet eller lavere astrale planer. Vikle dem ud af Jordens tyngde og sende dem videre i den rigtige retning. De bad desperat om hjælp. Nogle sjæle bliver nemlig desorienteret og har det svært ved at finde vejen Hjem.
Andre gange har jeg været bisidder / hjælper / åndelig doula, til folks dødsprocesser. Våget over deres energi og sørget for, at de kom godt afsted mod Lyset, mens de lå døende. Eller i dagene umiddelbart efter døden.
Hele dette efterår og vinter var jeg faktisk dybt indhyllet i andre folks dødsprocesser. Mine venner, bekendte og klienter blev ved med at skrive til mig om deres kæres afgang. Nogle bad om hjælp og støtte. Der har været meget død omkring mig, i min omgangskreds, i 2024. Og det fortsætter også i 2025. Det er jeg nu godt forberedet på. Jeg har forberedt mig på dette i de sidste 4 år. Trænet accept. I forhold til det, der sker. Det, der er sket. Det, der kommer til at ske. Trænet accept og åndelig styrke ift. den dag, jeg selv kommer til at opleve afgang i min nærmeste familie. Det føles dog stadig tungt, når så mange omkring mig sørger og mister på een gang.
I mine sessions oplever jeg regelmæssigt, at klientens kære afdøde “kommer forbi”, mens min healingskanal er åben. For at støtte klientens rejse tilbage til helheden. Det sker ofte hvis klienten har noget uafsluttet i relationen med den pågældende. Eller hvis der er uforløste følelser og åndelige kontrakter mellem de to, som trænger til at blive afklaret og sluppet fri. Når disse sjæle kommer forbi og “hilser” for at være katalysator i processen, både jeg og klienten kan mærke dem tydeligt. Ofte er der ingen tvivl om, hvilket familiemedlem helt specifikt er tilstede. Mor, far, bedsteforældre, søskende… Nogle gange en hel flok forfædre, når vi nå til et lag i energien hvor vi laver ancestral / transgenerationel / epigenetisk healing. Nogle gange er der mange forfædre tilstede i rummet. De omslutter klienten i en stærk kærlig, lys cirkel. Det kan tydelig mærkes. Det er dybt rørende. Der er så meget kærligehed tilstede.
Det er ikke nogen, vi påkalder som så. I min verden er det at påkalde de afdøde dybt uhensigtsmæssig aktivitet. Disse besøg sker spontant pga. kærlighedsbånd mellem klienten og familiemedlemmer. Det plejer at virke enormt forløsende.
Derfor ved jeg uden den mindste tvivl, at vores kære afdøde kun er en frekvens væk, målt på den “universelle frekvensskala”. De er her stadig, i energien, men vi kan ikke opfatte dem med vores 5 fysiske sanser. Der skal udvidet sansning til. Når vi tager det apparat i brug, er det ret nemt at mærke, at de er tilstede. Det er i det øjeblik, at vores frygt for døden og adskillelsen forsvinder. Og vi genvinder tilliden til livets processer, kærligheden og meningen med livet.
Netop derfor har jeg en rolig og pragmatisk tilgang til døden. Og til det evige liv. Fordi jeg ved fra direkte erfaring, at døden er en illusion. At det bare er en overgang fra et stadie til det næste. Fra is til vand. Fra vand til damp… og tilbage…. Evig forvandling af livsenergien. Dybt fascinerende og livsbekræftende.
Det vigtigste i al den sorg, som jeg oplevede i min omgangskreds de sidste 3 måneder, er ikke at forglemme livet. Døden har sin plads i den universelle orden, men det har livet sandelig også. Livet fortsætter, uanset hvad. Det er netop Livets kraft. Derfor, husk at nyde livet, grine, hygge, søge glædesfyldte oplevelser og bruge livet fuldt ud hver eneste dag. 24 timer i døgnet. Så vigtigt.
Da min bekendt skrev i går, vidste jeg i første omgang ikke, hvad jeg skulle svare. Hvad svarer man til en ung mand, der går rundt knust af sorg? Men lidt senere kom ordene til mig … stille og rolig. Dryppede nærmest langsomgt ned … et sted oppefra i energien. Og jeg får lyst til at dele det svar, der kom. Måske hjælper det nogle af jer. Måske ikke. Men nu er det i hvert fald “lagt ud i rummet”.
“Kære …….
Det er jeg virkelig ked af at høre. Der sker en massiv kollektiv afgang i disse år. Mange sjæle er ved at afslutte deres læringscyklusser på Jorden og de har ikke længere behov for at fortsætte her i de nye vibrationer. Vi har vidst det og har forberedt os på denne overgang siden 2020. Mange flere sjæle er p.t. på vej væk fra Jordplanet.
Din mors sjæl forlod jer sandsynligvis fordi hun afsluttede opgaven med at opdrage jer børn, samt andre, mere personlige sjælsopgaver. Og når sjælen er færdig med opgaverne på Jordplanet, er den færdig. Den bliver ikke hængende her. Den fortsætter videre.
Din mors sjæl befinder sig nu et meget glædeligt og ekspansivt sted. Lad hende nyde den nye tilstand. Hun er ikke forsvundet. Hun er stadig derovre. Du er kun adskilt fra hende gennem et smalt frekvensbånd af subtil sansning- det er alt. Så arbejd på at acceptere det, der er. Det er nøglen. Lær at komme videre og leve det bedst mulige liv – det lykkelige liv, din mor ønsker, at du skal opleve.”