Nogle af mine sessioner får nogle gange uventede – ja, nærmest underholdende drejninger. Det bedste ved mit job er, at jeg aldrig ved, hvad der skal ske i en session og hvad vi kommer til at arbejde med. Det overlader jeg 100% til Energien, og den plejer ikke at tage fejl. Faktisk leverer den overraskende resultater gang på gang. Jeg kan ikke klage over, at jeg keder mig på arbejdet.
For et stykke tid siden gav jeg en Intuitiv Forretningsudvikling og Karriere Rådgivning session til en mindre virksomhed. De 2 virksomhedsejere kontaktede mig første gang i november, efter de i oktober måned deltog på mit 3D – 5D kursus i Hundested (“Rejsen fra Frygt til Kærlighedsbevidsthed”).
Kurset var noget af en ordenligt mundfuld og en stærk oplevelse for dem begge to – ligesom for alle andre deltagere. På kurset fik vi arbejdet i høje og rene frekvenser i Den Nye Tids bevidsthed. Deltagerne fik 3 kraftfulde energiaktiveringer af hjernen, hjertet og auraen, som gjorde, at flere af dem gik i udrensningsproces med det samme. Med udslæt på huden, kvalme, hovedpine – you name it. Der var en masse gammelt, der skulle renses ud. Straks og i dagene efter.
I november bestilte de 2 ejere deres første fælles Intuitiv forretningsudvikling session hos mig. Med henblik på at finde ud af, hvordan de kunne skabe mere omtale, kundeflow og omsætning i deres virksomhed. De har haft virksomhed i et par år, deres koncept var god, de var begge to godt forberedt på opgaverne, det hele var på plads. Men de manglede flere kunder i forretningen. Større indtjening. Flere bestillinger i firmakalenderen.
Jeg tror ikke, at de vidste helt, hvad de skulle forvent i en sådan gruppesession, selv om de kendte mig på forhånd. Og det var jeg heller ikke, da jeg som sagt aldrig ved, hvad der bliver “ordnet” og kanaliseret på dagen. Så vi gik alle sammen ind i sessionen med ret åbent sind.
De oplysninger der kom da jeg kiggede i deres “fælles firmafelt” var ganske overraskende. Man vil ikke kunne regne sig frem til dem ved at bruge logikken. Nogle af blokeringerne ift. større omsætning og indtjening lå slet ikke hos ejerne. Men kom fra nedarvede overbevisninger i deres slægt. Fra bedstemødrenes tid. Overbevisninger om kvindernes mulighed for succes i livet. Så vi fik arbejdet og rykket rundt energetisk på de usynlige barrierer ift. success og synlighed. Vi blev meget mere specifikke ift. hvilken indtjening de ønskede at skabe i 2025. Zoomede ind, sådan at sige, på et helt konkret beløb, som gerne skulle blive virksomhedens financielle resultat i år.
En sådan session er lidt svær at beskrive med ord, for den består at en blanding af clairvoyant coaching, energi clearinger, afdækning af ens blokeringer og aktiveringer af energipotentialet hos vedkommende, så man kan manifestere et anderledes resultat i ens forretning eller arbejdsliv. Jeg går i kanaliseringstilstand og bliver guidet til, hvad der skal siges og ændres på energiplanet. Det kan lyde meget fluffy, og det er det også, når man arbejder på ren energi- og bevidsthedsplan og skaber ændringerne derfra. Men ændringerne vil før eller senere forplante sig i det fysiske, i den manifesterede verden. Og så kan jeg love for, at det kan mærkes. Ork, ja. I den grad.
Jeg sagde til dem, at nu havde vi åbnet op for feltet, og at de var klar til næste forretningsudvikling session om et par måneder. De bestilte så deres session nr. 2 i denne uge. Da vi mødtes alle 3 på Zoom vidste jeg ikke helt, hvad der var sket i mellemtiden og om den forrige session overhovedet havde en effekt.
Jeg spurgte: Nå, hvordan er det gået siden sidste gang? Hvad skal vi kigge på i dag? De kiggede på mig med et underligt lille smil og sagde: “Hm… ja… det er gået fint… men nu har vi et nyt problem.” “OK – sagde jeg lidt overrasket – hvad er det for et problem? Hvad sker der nu?” De begynder at storgrine og forklarer: “Efter sidste session gik der et par dage… OG SÅ begyndte det at vælte ind med kunder og eventbestilinger. Vi fik pludseligt meget at lave. Det var ligesom nogle porte, der bare blev åbnet. Så nu har vi et nyt problem! Vi kan ikke overskue, hvordan vi kan balancere al det arbejde vi får i virksomheden og vores private liv. For vi har ikke lyst til at knokle så meget hele tiden. Vi vil gerne også kunne slappe af og være hjemme med vores familie. Kan du hjælpe med det?”
Jeg må indrømme – jeg var flad af grin. For jeg kan huske vores reaktioner i sidste session, hvor den information jeg kanaliserede slet ikke appelerede til vores logiske hjerner. Det var svært at gennemskue, hvordan lige præcis de temaer, der kom igennem, skulle være relevant ift. deres omsætning og kundeflow. Interessante var de nok. Men relevante ift. pengeflow i virksomheden? Hm….. det var lidt svært at se.
Dog var det åbenbart lige det, der skulle til, for at åbne op for mere overflod.
Jeg sidder her og smågriner stadig. Totalt underholdende og skørt. Universet har virkelig humor.
Netop.
When it rains, it pours.

