Jeg er ikke den nemmeste person at være venner med

Jeg har en tilståelse. Jeg er ikke den nemmeste person at være venner med. Ligesom, overhovedet ikke. Hvis man ikke kender mig godt nok, vil man måske forvente, at jeg er den sødeste veninde man kunne ønske sig.  Sådan en, der tager dig i hånden når du har det svært og guider dig blidt og nænsomt igennem livets svære stunder. Men nej. Det sker sjældent her. Især hvis jeg øjner muligheden for personlig vækst hos vedkommende. I så fald, glem alt om nænsomhed og blidhed. Man får i stedet hardcore coaching der sparker you-know-what. Sådan er det bare her hos mig.

For jeg vil aldrig gå glip af muligheden for at skubbe folk jeg elsker videre i deres proces, så de kan blive en større og stærkere udgave af dem selv.

Hvilket bringer mig til et emne, som rigtig mange synes er svært at mestre:
Penge. Økonomi. Manifestering. Penge flow.

Puha. Disse ord alene får hårene til at rejse sig hos mange. Der er mange følelser på spil. Mange stærke overbevisninger forbundet med emnet. Begrebet “penge” trigger vores frygt for fremtiden og rokker ved vores tillid til at vi kan klare os i denne verden. For hvor mange har ikke kæmpet for at opretholde en sund økonomi, sikre en stabil indtjening, betale gæld, skaffe de ting de har behov for. Personligt kender jeg en del, som har penge som det store læringstema i sit liv. Og kæmper hele tiden for at manifestere penge nok og finde grundlæggende tryghed i livet.

Fik en veninde i røret i dag. Næsten i tårer. Hun fik for nylig flere uforudsete regninger og bøder, der dukkede op ud af det blå. Som hun skulle forholde sig til og betale. En af disse regninger svarede faktisk til mange måneders løn. Det hele virkede totalt uoverskueligt.

Hun kunne ikke forstå, hvorfor penge flow – eller rettere sagt mangel på samme – ramte som det store tema her og nu. Hendes konklusion var: “Oh nej. Universet er virkelig efter mig.”

I stedet for at bekræfte, at det var synd for hende, at hun var en stakkel i en fjendlig fremmed Univers, og alt det sædvanlige man forventer at høre af bekræftelser i en sådan bedrøvet situation, sagde jeg bare:
“Ok, nu skal du høre. Nu får du spirituel coaching, som skal få dig ud af hullet. Nej, Universet er ikke efter dig. Universet forsøger faktisk at give dig en fantastisk mulighed for læring. Nu møder du dine begrænsede overbevisninger om penge Live, in action. Sådan! På den måde kan du forstå dem, se hvor de stammer fra, hvad de indeholder – og transformere disse overbevisninger og tidligere oplevelser med penge til noget mere hensigtsmæssigt. Du kan lære at manifestere overflod fra et dybere og mere autentiske sted inde i dig selv, i samarbejde med Universet. Så op med dig, ud af hullet og tilbage på hesten. Nu får vi først styr på, hvordan man manifesterer mindre beløb der ligger inden for dit komfort zone, så du med tiden kan manifestere større beløb og føle dig komfortabel med dem. Og så kigger vi også på, hvor din økonomiske komfort zone ligger lige nu.”

Det er typisk i dette øjeblik i samtalen, at mine bedrøvede venner får lyst til råbe af mig, skrige, protestere, sende mig til hjul og stejle eller halshugge mig og brænde mig på bålet. Men hey, that´s what friends are for.

For jeg vælger ikke at bekræfte dem i deres elendighed og nedtrykthed. I stedet bliver de skubbet frem, så de kan genfinde deres autentiske power. Herunder manifestationspower. Som forudsætning for at kunne skabe det overflod, de fortjener og har behov for. I bund og grund siger jeg: “Jeg ved godt, at du kan. Du skal bare lære hvodan man gør. Så op med dig og lær at sparke you-know-what. Jeg tror på dig.”

Vi blev enige om, at hun skulle begynde at øve sig på de mindre bøder og regninger, hun har liggende. Lære at ændre tankegangen om dem. Lære at se dem ikke som faretruende stykker papir liggende på skrivebordet, som kan risikere at ødelægge hendes liv. Men som søde, kære små regninger, som nogen har sendt hende, fordi der tror på hendes økonomiske evne til at betale beløbene. Det i sig selv er en tillidserklæring. Et kompliment. At se på dem som en gave fra Universet, som giver hende muliged for at slippe fryg omkring penge, frygt for ikke at kunne klare sig på Jorden og alle de negative overbevisninger hun har omkring økonomien. For penge er blot en form for energi, ligesom alt andet i den fysiske 3D verden. Energi kan blive manifesteret, ændret og afmanifesteret. Hvis man forstår 3D – 4D – 5D spilleregler, vel at mærke. Der er ikke så meget, der ligger fast i 3D, og som ikke kan ændre sig efterhånden som vores spirituelle bevidsthed modner og vokser. Det gælder alt – herunder også penge.

For når vi lærer at ændre vores tankegang om penge (og alt muligt andet), spejler Universet det ved at gøre den pågældende manifestationen nemmere.

Ligesom med en anden veninde. Hun kom til mig for et par måneder siden og bad om hjælp ift. blokering omkring økonomien. Hun havde omsider fundet en bolig, hun gerne vil købe, men manglede en kæmpe stor del af beløbet. Banken var slet ikke behjælpelig. Det var total Mission Imposible. Hvor kunne man finde resten af pengene til huskøb? What to do??

Vi tilbragte 1,5 time i sommervarmen på min terasse med coaching samtale og ændring af hender overbevisninger ift. penge og ejerskab. Jeg var lidt usikker på, hvorvidt det havde rykket på sagerne, da vi var færdige. Men kort tid efter manifesterede hun (lettere mirakuløst) det manglende beløb. Og er netop ved at flytte ind i sin første ejerbolig nogensinde. Wow, siger jeg bare!

Så hvis penge også er dit tema, fortvivl ikke. Alt her i 3D er formbart. Alt er en læringsproces. Man kan lære at arbejde med blokeringer og negative overbevisninger ligesom eleverne i folkeskolen, som lærer tal og bogstaver fra bunden i 1. klasse.

Efter at have beskæftiget mig med Universets love og manifestation i en årrække, er jeg det levende eksempel på, at denne indlæring rykker. Og det nytter at gå i gang med læringsprocessen. Hvis du synes, processen er svær, næste gang du kommer til session hos mig, skriv til mig forinden, at du ønsker at arbejde med blokeringer omkring penge. Vi sætter indlæringen og helingen i gang.

Selv om temaet “penge og overflod” trigger vores dybe frygt forbundet med liv, død og overlevelse, i den Nye Tids energi som vi er trådt ind i, behøver denne læring ikke nødvendigvis at være langtrukken og svær. 


You may also like

Receive New Posts Directly in Your Inbox

Receive updates on my group healings, events, courses, meditations, health tips and special offers.