Dansk oversættelse af kanaliseret tekst om bevidste forhold:
I går faldt jeg over et godt citat om forhold i nutiden. Noget i denne retning:
“I disse endetider, denne Åbenbaringstid (Apokalypse på græsk), er det ikke længere muligt at have normale romantiske forhold, kun bevidste helende partnerskaber. Fordi Åbenbaringen betyder, at det skjulte kommer op til overfladen, og alle ens mørke ting i det ubevidste, underbevidste og superbevidste bliver bevidst, men bevidsthed helbreder, og sandheden vil sætte dig fri.”
Så hvad betyder det?
Mange af os har oplevet et intensiveret ubehag i vore forhold i løbet af de sidste par år. Både i intime forhold såvel som med familie og venner. Det er, som om det orkester, der før spillede så godt sammen, pludselig falder fra hinanden, og den søde musik bliver mere og mere dissonant.
Venner, som du har kendt det meste af dit liv, matcher dig pludselig ikke længere i vibrationen. Dine engang så behagelige samtaler bliver til ikke-samtaler. Du oplever stigende spænding og fremmedgørelse fra dine familiemedlemmer. Deres verdensbillede passer ikke længere til dit, og du begynder at føle dig som en fremmed i engang velkendte omgivelser. Folk omkring dig ser ud til at ændre personlighed på det seneste – og det gør du også.
Intime forhold er måske mest påvirket. Især hvis du har arbejdet med din selvudvikling i nogen tid. Fordi du ændrer dig. Åh, ja. Du ændrer dig i den grad. Og du kan mærke det. Du skifter og forfiner din vibration. Du fjerner lag på lag af gammel tung energi, frygt og tristhed, ikke-produktive overbevisninger, mangel på selvkærlighed, mangel på sunde grænser, mangel på vision for dit liv… you name it. Som har været en del af din underbevidste Skgge hele dit liv. Dit indre mørke. Din underbevidste usynlige identitet. Men nu bliver alt det ombygget og fjernet, som en intens forårsrengøring i dit hjem.
I denne situation kræver det en masse styrke, nærvær og mod til at indrømme over for dig selv, hvad det egentlig handler om. At dette er dit Indre Mørke, der kommer frem i lyset for at blive set, helbredt og anerkendt. Forvandlet og transmuteret.
Fordi vi lever i Åbenbaringens tider, hvor alt mørke vil blive gjort synligt for at blive transformeret og helet. Husk det.
Og som du ved, er det ikke alle venner og partnere, der er villige og i stand til at gennemgå disse skift og forvandlinger sammen med dig. Ikke alle mennesker har den samme evne eller ønske til at udforske og forvandle deres Indre Mørke på samme måde. Nogle vil forblive sammen med os, nogle vil forlade vores side. Uanset hvordan relationen ender, er det helt OK– selvom det at give slip som regel er smertefuldt.
Nogle partnere foretrækker at forblive på samme vibrationsniveau som før, mens din vibration stiger. Hvad sker der så? På et tidspunkt bliver forskellene for store, og forholdet kan ikke overleve længere. Den ene partner i forholdet føler sig kvalt og må komme videre. Enten på en fredelig og venlig måde, eller med et højt dørsmæk. I dette tilfælde er det vigtigt at forstå, at afslutningen af forholdet er til fælles bedste for begge parter. At begge partnere har brug for deres personlige rum for at vokse og udvikle sig bedst muligt. Hvis dette sker, så prøv at afslutte på en fredelig og venlig måde og velsigne forholdet for, hvad det har været, og hvad det har givet dig gennem hele dets varighed. Det var sikkert behageligt og nyttigt for dig på et tidspunkt, men nu er det vokset ud af sit formål, og du er klar til at gå fredeligt videre. Det er et tegn på åndelig modenhed.
Hvis din partner er på sin egen helende rejse i forhold til hans/hendes Mørke Selv, og involverer sig i denne proces (bevidst eller ubevidst), vil jeres fælles rejse sandsynligvis ikke gå glat. Når begge parters Indre Mørke og underbevidste skygge stikker hovedet frem, ender tingene ofte i vrede, beskyldninger, sårede følelser, jalousi, misforståelser, knust hjerte og alt det andet. Begge partnere forsøger ubevidst at hele og håndtere deres indre smerte og projicerer deres skygge over på den anden. Hvis en af partnere ikke er villig til at se og anerkende deres Mørke Selv, bliver situationen fastlåst og uudholdelig. Ikke et behageligt scenarie.
Husk, Åbenbaringstider er energisk ikke skabt til glat sejlads, romantik og “de levede lykkeligt sammen indtil deres dages ende”. Nej. Hvis du er i et forhold, hvor begge transformerer og healer deres Indre Mørke (som mange mennesker gør i øjeblikket, på grund af den ekstreme vibrationsstigning i denne periode), så forvent at blive kastet rundt som et skib ved et stormfuldt hav.
Men der er også en anden mulighed: Bevidste helende partnerskaber. Hvor man møder begge parters Mørke Selv med medfølelsens lys – og kræve, at de heles effektivt.
Dette valg kræver stor styrke, sårbarhed og oprigtighed. På begge sider. Du vil stadig blive kastet rundt i det stormfulde hav og bragt i umulige situationer. Men her vil du bevidst træffe andre valg. At bringe lys og bevidst nærvær til alle aspekter af forholdet. Tillade begge parters Indre Mørke at blive set, oplevet, følt og hørt. Dog ikke tolereret i længden, fordi det bliver destruktivt. Men helet effektivt . Det involverer aktiv transformation og transmutation af smerte og lidelse i det gensidige lys af stærk og medfølende nærvær. Der er ikke plads til store egoer her. Nej. Du lærer at blive lille igen og tage det fra bunden. Det handler i virkeligheden ikke så meget om glæde og sjov, men mere polering af de smukke diamanter, som du og din partner er. Det giver mulighed for individuel vækst. Du tillader dig selv ikke altid at have ret og have kontrol. Glæde og sjov vil så følge af sig selv.
Ikke mange par er i øjeblikket i stand til at arbejde på dette niveau, da denne dynamik kræver stor åndelig modenhed. og tidligere indre udrensningsarbejde. Men tallene stiger langsomt. I de kommende år, når vores kollektive vibration stiger, vil Bevidste Helende Partnerskaber blive en fremherskende måde at være sammen med andre mennesker på. De åbner en vej for kollektiv heling af menneskeheden.
Men husk, det kræver to at danse tango. Hvis din partner ikke er klar til denne form for udviklingsrelation, skal du måske danse din tango alene i et stykke tid. Samtidig med at du udvikler de nødvendige færdigheder til at indgå i et Bevidst Helende Partnerskab, når den rigtige mulighed opstår.
Husk, at der ikke er noget endeligt i livet – og forandring er den eneste konstant.
Og livet er bare en evig ekstatisk dans af lys og skygger i dette jordiske kalejdoskop, hvor intet varer evigt.