Jeg har i længere tid haft lyst til at lave dette opslag.Og nu, efter en samtale med en klient i klinikken, føles det som om der er nogle brikker, der stille og roligt falder på plads i min bevidsthed. Jeg føler mig endelig klar til at skrive et par ord om emnet. Et kontroversielt emne, der har fyldt en del på det sidste i min bevidsthed. Da det dybest set handler om mit perspektiv på mit eget virke i livet.
Emnet hedder healing.
Eller måske heling.
Endnu bedre: transformation.
Min klient blev spurgt af en veninde: “Sig mig, hvad laver hende Zrinka egentlig med dig? Healer hun dig? Eller hvad? Du ser ud til at få det skidt og bliver trist nogle gang når du har været der i klinikken?”
Og det kan jeg godt forstå hun undrer sig over. Den er god nok. Der kommer disse reaktioner hos visse klienter efter mine sessions. Nogle klienter føler en masse tung energi og gamle følelser, der forlader kroppen. Det kan vare i nogle dage. Hos nogle, endda i nogle uger. Kommer an på mængden af gammel bagage, der skal bearbejdes og forløses
Dagene efter en sådan session er ikke altid en behagelig rejse at være på. Ikke altid dans på roser. Nogle gange ganske hårdt at være i. Ubehaget forsvinder dog typisk efter et kort stykke tid og der indtræffer en større indre klarhed. Mere kontakt med ens sjæl. Fysiske symptomer letter eller forsvinder sammen med den tunge energi.
Og nu kommer det kontroversielle. Eler det der kan være svært at forstå: For mig er denne renselsesprocess betydningsfuld. Den har en rolle. Den bringer os i direkte kontakt med den del af os, som vi tidligere ikke har været i stand til at stå ansigt til ansigt. Den del af os, som har haft så meget brug for hjælp og er nu klar til at blive transformeret. Vores indre smerte. Vores indre mørke. Oh, yes.
Vi har det alle sammen. Lad os ikke tro på andet. Vi indeholder alle både lys og mørke i varierende mængder. Også mig. Også dig. Men hvis vi kun fokuserer på det lyse og positive på vores healingsrejse, og fortrænger det ubehagelige og negative vi også indeholder, vil vores indre mørke med tiden have tendens til råbe højere. Forsøge at blive set og forløst ved at vise sit ansigt gennem ubehagelige symptomer. Fysiske eller psykiske. For den vil ses og forstås og forløses.
Kendetegnet for mørket er fravær af lys. Fravær af viden og forståelse. Tilstedeværelse af frygt og manglende handlekraft. Eller vores overbevisning om det.
I en session bliver der sat præcise ord på, hvofor symptomet eller problematikken er opstået, hvornår det er opstået, hvilken læring det indeholder og hvad der skal til for at indre og ydre transformation kan ske og helingen bliver fuldført. Når vi sætter bevidsthedens skarpe lys, og konkrete ord, på vores indre mørke, vores begrænsede overbevisninger, vores indre arkfjende og indre sabotør, kan de ikke længere gemme sig i bevidsthedens skykggeside. De bliver trukket op i lyset for at blive set og forstået. Det er i sig selv en forløsningsproces.
Og det er først der, hvor vi sandelig kan mærke deres indhold: smerte og ubehag. Noget, vi helst vi væk fra hurtigst mulig. Det er det, der bliver mærkbart for klienten i renselsesperioden. Derfor har det en værdi i mine øjne.
I min verden, i sidste ende, er alle symptomer lige med mangel på bevidsthedens klare lys i forskellige områder af vores liv.
Hvilket bringer mig til pointen: jeg ønsker ikke bare at heale mine klienter. Jeg ønsker ikke sessions, hvor du lægger dig på briksen og forventer at blive fikset af en dygtig healer. Så du en time senere kan rejse dig fri for dine symptomer og fortsætte dit liv som om intet er hændt. Uden at forstå fuldt ud sammenhængen mellem din tilstand, symptomer, mønstre og din livsførelse. Uden at vide, hvordan du fremover kan agere anderledes og ændre din livsbane til det bedre.
For mig ligger værdien netop i informationen. I forståelsen. Det er empowerment for alle penge. Og jeg er faktisk kun interesseret i empowerment for mine klienter. Jeg ønsker at se dig vokse. Lære. Blive stærkere. Opfylde dit livspotentiale. Lære af gamle traumer for ikke at gentage samme mønstre igen. Forstå større sammenhænge i dit liv. Blive så stærk og stor, at du til sidst kan mærke dig selv fuldt ud, hele dig selv fuldt ud og ikke få behov til at komme mere hos mig eller en anden terapeut eller healer.
Jeg ønsker dybest set, at du bliver mester i dit eget liv. Ved at stå ansigt til ansigt med dit mørke, overvinde det og komme videre.
Det er det, som man på engelsk kalder “The Hero´s Journey”.
Hvis du bare får en portion højfrekvent energi hos mig, som kan ordne dine symptomer, uden at blive konfronteret med årsagerne til dine ubalancer, kan du ikke få øje på det ubevidste der larmer inde i dig. Du har ikke lært noget i processen. Så gentager du samme cirkel og bliver afhængig af at komme til mig eller en anden healer næste gang samme mønster bliver aktiveret igen. Jo, det er sikker rigtig fint for min indtægt i klinikken, men det er jeg i sidste ende ikke interesseret i. For det skaber et afhængighedsforhold, hvor du altid får brug for nogen, der kan hjælpe dig løse dine problemer når mønstrene bliver reaktiveret.
Jeg vil gerne have dig helt ud af den spiral. Som jeg plejer at sige: “Du skal videre i programmet”. Dit livs program.
Mit syn på mit virke i livet er ved at tage en drejning på det sidste. Jeg betragter mig selv efterhånden mindre som healer, og mere som spirituel vejleder. Underviser i bevidsthedens transformation. Facilitator.. Tiden er inde for det. Frekvenserne i verden har skiftet. Folk er parat til at lytte nu. Undervisning og facilitering ser ud til at være vejen for mig fremover. Mærker et stort indre kald til at vende tilbage til mine gruppehealinger med kanaliserede informationer. Lave workshops og seminar. Undervise grupper i bevidsthedsudvidende processer. Hjælpe folk vokse ud af frygt og magtesløshed omkring deres eget liv. For al sand heling stammer derfra.
Må 2024 blive et år med oplysning, udvidelse og forståelse.
God rejse fremover