Vidunderlig manifestation

I dag havde jeg et par oplevelser, der fik mig til at tænke over den værdi, vi tillægger ting og situationer. Og hvordan Universet fungerer og sørger for os i hvert øjeblik.

Jeg havde besluttet mig for at lytte til et gratis introkursus om forretningstaktik for online iværksættere, mens jeg var på vej til arbejde. Kursusinvitationen var landet i min postkasse tidligere i morges. Så jeg blev lidt nysgerrig og ville udforske indholdet. Da jeg kom til S-tog stationen, havde jeg pludselig en meget stærk fornemmelse, at jeg ikke skulle gå hen og finde et sted i min sædvanlige togkupé, hvor jeg sidder hver dag (i Stillezonen). Jeg blev guidet til en helt anden kupé midt i toget. Så jeg fandt en plads der og tog optimistisk mine høretelefoner på i håb om at lære noget nyt.

Efter en halv times kursuspræsentation, som egentlig var ret god, kedede jeg mig mere og mere. Oplægsholderen, en professionel online iværksætter, ledte os gennem salgstragte, partner marketing, hvad der skal sælges først, business intelligence, tiltrækning af nye kunder, hvordan man skaber kundeavatarer og så videre. Jeg følte mig til sidst ret mættet. Det er ikke fordi, jeg ikke har hørt det her før. Det har jeg for det meste. Det er ikke fordi jeg ikke forstår hvad de mener med alt det. For det meste gør jeg det. Men det hele virker så... ja, mekanisk. Så logisk. Så blottet for magi. Så sjæleløst.

Mens jeg sad der og lyttede, følte mig mættet med markedsføringsbegreber og gjorde mig klar til at komme afsted, havde jeg tanker, der krydsede mit sind om manifestationsmekanikken. Hvordan vi alle er programmeret i dette samfund til at tænke på en rent logisk måde, så vi forventer kun resultater fra bestemte handlinger. Hvis du trykker på denne knap, sker der en bestemt ting. Hvis du sender en mail til dine kunder, kan du forvente et bestemt resultat. Hvis du ikke gør dette eller hint, kan du selvfølgelig ikke forvente at tjene penge. Jeg sad og tænkte på, at alt dette grundlæggende er et meget begrænset perspektiv, da det ikke tager højde for Universet. Fordi Universet ikke tænker på en lineær måde. Universet er grænseløst, uendeligt, glædeligt og ikke særlig rationelt set fra vores menneskelige synspunkt. Universet kan skabe muligheder for os ud af tilsyneladende håbløse omstændigheder, hvis vi bare ved, hvordan vi lytter og opfatter på en ikke-lineær måde ved at bruge vores højre hjernehalvdel.

Jeg kan huske, at mine sidste tanker handlede om, at Universet helt sikkert kunne manifestere penge i vores liv uden vores planlægning eller brug af lineær logik. Ligesom når man tjener penge ud af det blå. Uden at vi tager markedsføringskurser og laver massive handlingsplaner. Jeg har efterhånden været vidne til det så mange gange i mit liv, at jeg personligt ikke er i tvivl længere. Så jeg tænkte ved mig selv, hvorfor skulle jeg gide at lytte til ting, der kun følger venstre hjernelogik?

På det tidspunkt nåede toget mit stop, og jeg var ved at stå af. Da jeg tog et skridt, bemærkede jeg pludselig en stor 500 danske kroneseddel liggende på gulvet foran mine fødder. Jeg stirrede overrasket på den, for jeg kunne have sværget på, at den ikke var der for et øjeblik siden. Det blev ligesom bare materialiseret foran mig. Jeg kiggede mig omkring for at se, om nogen af de andre så ud til at lede efter penge, der var faldet ud af deres lommer. Det interessante var, at de andre 5-6 passagerer omkring mig slet ikke så ud til at bemærke pengesedlen på gulvet. Også selvom de stod lige ved siden af og endda kiggede ned mod gulvet. Jeg så ud til at være den eneste, der var i stand til at se det.

Jeg tog de 500 kr., stadig lidt i ærefrygt, og takkede Universet for at være så tydeligt og øjeblikkeligt at reagere på mine tanker. På det tidspunkt forstod jeg pludselig, hvorfor jeg var blevet guidet til at vælge en anden togkupé i dag, i stedet for den sædvanlige stillekupé. Man må sige, at Universet har humor!

Da jeg kom til min klinik, var det første, jeg gjorde, at åbne vinduerne og få lidt frisk luft ind. Jeg begyndte at forberede lokalet til dagens første klient. Og der, lige uden for mit vindue, så jeg pludselig denne lille pige. Meget sød. Store brune øjne der kigger nysgerrigt på mig. Krøllet brunt hår. Smukt lille ansigt. Hun kiggede på mig. Jeg kiggede på hende. Vores øjne mødtes. Og så skete der noget. Det var ren magi. Jeg mærkede hende. Hun mærkede mig. Hun kom lidt tættere på, stadig nysgerrig på mig. Jeg smilede til hende og spurgte hende: "Hej søde, hvad er dit navn?" Hun svarede noget, jeg ikke helt forstod. Så pegede hun på mine vinduer og sagde begejstret: "Vindue!" Og smilede. Jeg smilede tilbage og sagde: ”Ja, se, jeg har 3 vinduer her, og de er alle åbne. Vil du se, hvad jeg ellers har her i min klinik?” Hun kom endnu tættere på. Hun var overhovedet ikke bange eller genert. Hun var energetisk totalt åben. Nysgerrig. Udforskende. Hendes store brune øjne absorberede verdenen. Og alt det andet, jeg viste hende. Mine krystaller i vinduet. Et glas vand til kunden. Møbler i min klinik. Jeg spekulerede på, om hun ville huske mine krystaller mange år i fremtiden, og om hun måske ville blive en healer, ligesom mig, når hun bliver stor. Hun forstod ikke helt, hvad jeg sagde til hende, da hun var så lille, men jeg følte, at vi kommunikerede ekstremt godt på et helt andet niveau. Hun nød åbenbart mit selskab. Og jeg nød hendes. Vi følte os trygge ved hinanden. Jeg følte, hun rørte ved mit hjerte, og jeg rørte ved hendes.

Og så kom hendes mor. Jeg spurgte, hvor gammel den lille pige var. Hun var kun 2. Hun hed Sol. Moderen bad hende tage med, da de skulle af sted. Men hun ville ikke gå. Hun ville ikke forlade mig. Til sidst måtte hendes mor bogstaveligt talt bære hende væk.

Da jeg stod der ved vinduet, og den lille pige var væk, vendte mine tanker tilbage til den forrige manifestation. De 500 kroner. For mig er dette beløb nok til mindst en hel uges indkøb af dagligvarer i min lokale butik. I sammenligning med denne manifestation af en sød, uskyldig lille pige, der kigger nysgerrigt på mig og søger mit selskab. Og så dukkede et spørgsmål op i mit sind: ”Hvis du kun skulle vælge og beholde én af dem, hvilken manifestation ville du så helst beholde? Pengene eller den lille pige?”

Svaret ramte mig som et tog. Det var pludselig så tydeligt. I mit sind var der ingen tvivl. Pengene betød ikke rigtig noget. Det var helt sikkert en sjov manifestation. Alligevel indså jeg, at det bare var et stykke papir med nogle mønstre og tal trykt på. Som vi i fællesskab er enige om værdien. Ja, det kunne købe dagligvarer og give andre interessante og sjove oplevelser. Jeg følte mig taknemmelig for at have manifesteret det, men det gjorde ikke rigtig den store forskel. For det fik ikke mit hjerte til at synge.

Men det gjorde den lille pige. Ingen tvivl om det. Hun lyste op i min dag. Denne oplevelse ville jeg have beholdt når som helst. Taget hendes lille hånd, vist hende mine krystaller, snakket med hende og grinet med hende. Hvilket dyrebart lille væsen hun var. Hvilken glædelig manifestation. Det er det, der virkelig betyder mest for mig nu om dage – denne hjertemagi. 


You may also like

Receive New Posts Directly in Your Inbox

Receive updates on my group healings, events, courses, meditations, health tips and special offers.