Er stadig heroppe, og gør mig klar til at tage mit fly hjem i morgen. Er i gang med at sortere indtryk og billeder.
Anne Sofie og jeg har lige brugt 3 uger på denne opdagelsesrejse. Har krydset dette land med barske og overjordiske landskaber, og besøgt kraftsteder i naturen for at downloade informationer og lave billeder, vi skal bruge i vores kommende bog. Som fra nu af vil være undervejs. En bog om spiritualitet og udvikling af menneskelig bevidsthed. En bog, der giver genklang med de nuværende og kommende tider og ændringer på menneskehedens vej.
Jeg tilbragte de sidste 2 dage i Reykjavik alene for at finde inspiration. Blandt turister, der tager selfies, mens de går fra bar til bar. Efter et par uger i rolige og isolerede fjerntliggende steder, hvor vi var i kontakt med overjordiske væsener og meget mærkebare naturkræfter, føles Reykjavik som et chok for mit system. Så mange mennesker. Så meget larm. Så meget trafik. Så forvirrende. Får mig til at tænke på nutiden og fremtiden for menneskeheden på dette afgørende tidspunkt. Ser vi overhovedet tegn på vejen?
Foran Hallgrimskirkja Kirke står der 2 figurer over for hinanden. I min fantasi kaldte jeg dem Ridderen og Den Nøgne Mand. For mig er de repræsentanter for de kræfter, der i øjeblikket udspiller sig i vores samfund: velafskærmede magtkræfter, der truer mennesker, som virker nærmest nøgne og ubeskyttede.
Inde i kirken er der en smuk lysestage. Lige ved døren. Folk kommer her for at tænde et lys og bede en stille bøn. Ved siden af den står der et inspirerende digt på islandsk og engelsk. Så passende til vores tid, med de aktuelle begivenheder, der udspiller sig i Georgien, i Holland og globalt.
Digtet siger:
TÆND ET LYS
“Lad ikke mørket forhindre dig i at søge lyset!
Og når du har fundet det, så lad andre mennesker se, genoverveje og blive overbevist. Hvis du ønsker, at lyset skal leve, så giv anledning til den samme længsel hos andre mennesker.
Tænd ærlighedens lys i frygtens mørke, lys retfærdighedens lys i korruptionens mørke, lys troens lys i fornægtelsens mørke, tænd håbets lys i fortvivlelsens mørke, lys kærlighedens lys i dødens mørke.
Tænd lyset!
Bo Setterlind
Længere nede, i en af de centrale byparker, står der et meget specielt monument. “Den sorte kegle: Monument over civil ulydighed.” Igen, hvor passende ift. vores nuværende tid. Sikke et tegn på vejen.
Indskriften på stenen siger:
“Når regeringen krænker folkets rettigheder, er opstand for folket og for hver del af folket, den helligste af rettigheder og den mest uundværlige af pligter.
Erklæring om Menneskets og Borgernes Rettigheder (1793)”
Tegnene på vores fælles vej kan ikke blive tydeligere end det.