Fredag morgen i klinikken. Kl er 8. Solen skinner fra en skyfri himmel. Det bliver nok en dejlig varm sommerdag. En af de dage, hvor man tager til stranden straks efter arbejde. Med et håndklæde i tasken. Jeg elsker sådanne dage i juni-juli. Alting tegner godt.
Min første klient er lige ankommet – en skøn kvinde, jeg kender godt. Hun har været min klient i længere tid. Hun sætter sig i stolen og åbner tasken. Tager sin morgensmoothie ud. Siger med et smil, at det er hendes morgenmad. Som hun lige skal drikke inden vi går i gang med behandlingen.
Og så smelter jeg af lykke. Bliver pavestolt af hende. For jeg kender hendes historie med kroniske maveudfordringer og fordøjelsen, der i mange år ikke har virket normalt. Det har vi arbejdet på i et stykke tid. En problematik, som ikke kun kan løses med behandling, uden at man indkorporer sunde spisevaner. Som fx denne smoothie.
Og så tænker jeg: Yes!!! En klient, som passer på sin krop og tager ansvar for det, hun indtager. Giver sin fordøjelse det bedste, hun kan. Som denne mørkegrønne smoothie med kokosvand, diverse grøntsager og en smule frugt. Så hendes mave-tarm system langt om længe får en chance for at hele. Og man kan også se det på hendes hud., at hun holder sig til de sunde fødevarer. Hun stråler bogstaveligt indefra.
Jeg siger til hende, at jeg føler mig så pavestolt og privilegeret, når jeg møder sådanne klienter. Der vil noget med sit liv og sit helbred. At hun sandelig er “klassens duks” i min klinik. Med alt det gode hun putter i sin krop, og den psykiske oprydning, vi laver sammen i forhold til hendes livshistorie. Hendes barndom. Som har sat sig i maven som en tung kugle. der kræver kærlighed og opmærksomhed. Og tid…
Vi sniksnakker frem og tilbage om Magic Bullet blenderen, hvad de bedste ingrediensen er i en smoothie, hvad smager godt. Så går vi i gang med at kigge på barndommen. Fokuserer på “trykken i maven” og alle de følelser fra hendes opvækst, der er blevet lagret i tarmenes hukkommelse. Som nu får hjælp gennem behandling og magiske antioksidanter i frisk frugt og grønt. En vidunderlig kombination.
Jeg må indrømme: jeg elsker “klassens dukse”. Elsker, når mine klienter tager skeen i egen hånd og tager ansvar for sit liv. I alle henseender – fysisk gennem kost og psykisk gennem nye sunde tankemønstre og livsvalg. Når de kommer ud af offerrollen. Det er empowerment for alle penge. Det er det bedste, jeg ved. For så ved jeg, at alle de timer jeg har brugt sammen med dem ved briksen ikke har været forgæves. At det har sandelig rykket noget. Og så føler jeg bare dyb taknemmelighed over, at jeg kan være en del af deres rejse og transformation.
Tak.